Carsten Schou Jørgensen

Velkommen til Carstens hjemmeside

Jeg hedder Carsten Schou Jørgensen, og jeg er født 22. juli 1952 i Store Heddinge - samme dag som Danny Kaye lagde sig i H. C. Andersens seng i Odense. Min fødselsdag er således det matematiske tegn π (22/7). 
Jeg er ugift og bor ude på 'Lars Tyndskids mark' udenfor Roskilde sammen med mine katte.
Her er lidt løst og fast om mit liv og mine interesser, hvad jeg har oplevet, og hvad jeg har beskæftiget mig med gennem årene.

Jeg er vokset op i St. Heddinge. Vi boede tre generationer sammen, min søster Elsebeth, min far og mor og min farmor og farfar.

De første ord jeg lærte at sige var »far«, »mis«, »ba« (bil) og »vov«.
De tidligste erindringer jeg har kan dateres til sommeren 1954, da jeg var 2 år. Jeg havde været på ferie i Århus sammen med mine forældre, og bagefter skulle vi til Ærø til min mormor og morfar. Vi sad i toget på vej ned gennem Jylland, og vi rejste dagen før min 2-års fødselsdag. Mine forældre havde købt flere små gaver til mig for at jeg ikke skulle komme til at kede mig på den lange rejse. Først fik jeg een ting, og når jeg var blevet træt af at lege med den, fik jeg en ny ting osv.


Jeg gik i skole i St. Heddinge. Engelsk, tysk og formning var mine bedste fag i skolen, jeg var god til at lære at bruge fremmede sprog som praktisk arbejdsredskab, og jeg havde gode engelsk- og tysklærere, som også lærte mig meget om engelske og tyske forhold. Men jeg ville aldrig kunne lære hverken dansk eller noget andet sprog på gymnasieniveau, og generelt var det ikke fordi jeg klarede mig specielt godt i skolen. Og jeg havde meget svært ved at koncentrere mig om lektierne, så det var oplagt at det ikke var en boglig uddannelse der ventede forude. Men så har jeg senere hen lært utrolig meget ude i "livets skole". Jeg er uddannet teknisk tegner, men har aldrig arbejdet med det, og i en moden alder tog jeg VEUD-uddannelse og fik svendebrev som buschauffør.

Jeg tog lille kørekort og motorcykelkørekort i St. Heddinge, kørekort til lastbil og stor anhænger i Køge, og kørekort til bus på Landtransportskolen.
I 2012 var EU-bureaukratiet kommet så vidt at jeg var nødt til at supplere med 'det blå kørekort' til bus.

Jeg arbejdede på et bryggeri, samt kørte last- og varevogn da jeg var ganske ung, og siden 1973 har jeg kørt bus i Roskilde. De første mange år for A. P. Hansen, men siden udliciteringsvanviddet begyndte i 1990 for mange forskellige selskaber, City Trafik, Linjebus, Bus Danmark, Arriva, Wulff Bus, og så til sidst igen Arriva.
Jeg var lige netop gammel nok til at komme med i den oprindelige efterlønsordnng, inden det lykkedes de beskyttede politikere i deres elfenbenstårn at afvikle efterlønnen. Især de sidste par vintre har været strenge med væmmelig frost og sne. Kombineret med en køreplan der for alt i verden ikke må kunne hænge sammen skaber disse forhold det totale trafikkaos i store dele af vinterhalvåret. Jeg hader vinterhalvåret med al den modbydelige frost og sne, og det er et trøstesløst syn at se ud på et landskab der er dækket af det væmmelige hvide stads. Og så er det kun en ringe trøst at det skal være politisk korrekt at foretrække årstidernes skiften, fremfor hvis det var sommer hele året.
Man burde gå i vinterhi - ligesom bamserne .

Jeg gik på efterløn i efteråret 2014 efter at have kørt bus i 40 år. Og så fik jeg dronningens belønningsmedalje. Og så var jeg i audiens hos dronning Margrethe. Så har jeg også oplevet det.

Jeg holder meget af katte og har haft katte det meste af mit liv. Mine største interesser er nummerpladeforskning, jernbaner, sporvogne, klassiske biler, landkort, rejser, øer og grænser. Af musik holder jeg især meget af gospel og country. Jeg har været medlem af Aagerup menighedsråd. Desuden går jeg til ikonmaling og synger med i gospelkoret »Oh happy day« opkaldt efter filmen af samme navn, der blev optaget i min lokale sognekirke Aagerup.

Når jeg hører musik fra 50'erne eller begyndelsen af 60'erne, eller ser en film fra denne periode, så ser jeg altid for mit indre blik den tid hvor alle danske biler endnu havde lokale nummerplader og nummerplader ikke ustandselig systematisk gik til spilde, og hvor det danske jernbanenet endnu var nogenlunde intakt - kort sagt mens Danmark endnu med nogen ret kunne betegnes som en kulturnation, før primitive og ambitiøse drengerøve fik ødelagt alt det. 

Regnet efter mine otte oldeforældre er jeg kvart bornholmer (hele min morfars slægt var bornholmere), halvt sjællænder (min farmors forældre var fra Vestsjælland, min farfars far fra Næstved, og min mormors mor var fra Farum), ottendedel fynbo (min mormors far var fra Sydfyn), og ottendedel thybo (min farfars mor var fra Vestervig).
Min farfar var født og opvokset i Herlufsholm ved Næstved, min farmor i Mørkøv, min mormor i Gislev på Østfyn, og min morfar i Rutsker på Bornholm.
Min mor er født og opvokset i Søby på Ærø, mens min far er født i Nykøbing Falster og havde sin barndom dels i Værslev ved Kalundborg, dels i Brande i Midtjylland.
Jeg har især en stor familie af min egen generation på Fyn, og vi mødes som regel til familietræf i Odense en gang om året.
Se desuden siden Slægtstavle http://www.123hjemmeside.dk/builder/pages/preview.aspx?pageid=45221501.

Carsten anno 1963. Som barn var min vigtigste yndlingsbeskæftigelse at læse Anders And. Senere begyndte jeg også at interessere mig for andre tegneserier som Asterix og Tintin.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lise Mogensen | Svar 26.03.2015 09.20

Min afdøde mand har efterladt mig med 15 gamle nummerplader mest fra forskellige amerikanske stater, også de vestindiske øer og indien, er du eventuelt interess

Jens-Christian Kjær | Svar 14.06.2014 19.13

hej Carsten, vedr. Holger Jørgensen: Stationsforstander Brande, kontakt info@brandehistorie.dk mvh. Jens-chritian Kjær. Lokalhistorisk Arkiv Brande

Peter Hering | Svar 21.02.2014 12.53

Hej Carsten, gamle grænseven ! Flot hjemmeside du har....og så er du god til at udtrykke dig....held og lykke i fremtiden fra din gamle grænse- og buskollega PH

Carsten. 21.02.2014 13.24

Tak Peter.

Morten Simonsen | Svar 22.01.2014 16.47

Hej C.S. Har en harley der første gang blev indregistreret i danmark i 1949. Er det muligt og finde frem til hvad nummerplade den havde dengang ud fra stel nr?

Carsten Schou Jørgensen 23.01.2014 16.51

Det bliver nok ikke let, da det meste materiale er gået tabt. Prøv evt. at forhøre dig hos nogle af eksperterne her:
http://www.nrpl.dk/forum/index.php
Mvh. CSJ

Tobias B. Mortensen | Svar 03.11.2013 00.38

Hej Carsten.
Meget spændende side du har. Jeg har et spørgsmål til dig.
Ved du om det er muligt at finde protokollerne over nr plader for Ribe Amt i 20'erne??

Carsten Schou Jørgensen 03.11.2013 19.35

Hej Tobias, her kan du se listerne over numrene i Ribe amt 1922:
http://www.nrpl.dk/owners-1922-z.php

Thomas Troelstrup | Svar 04.05.2013 01.30

Forlængelse af nedenstående:
hvad vil være det rigtige nr at søge KBH el, Skanderborg - eller kan man finde frem til det oprinelige reg nr. -?
Tak for hjælpen

Carsten 04.05.2013 22.04

Det vil nok blive svært at finde det oprindelige nr. hvis ikke du har nogen papirer, da de gamle kartoteker er skrottet.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.09 | 13:43

Hej Carsten. Unnas motorcykel
Den gamle James motorcykel er nu det første der ses på hjemmesiden fra Egeskov. den er stadig med nummerplader.
Hilsen Niels (søn)

...
27.08 | 07:48

Enig i at Asmundtorp kyrka er en Tivoli-katedral. Er selv en stor hader af Helgo Zettervall. Denne kirke er dog ikke tegnet af H.Z., men af Gustaf Hermansson.

...
24.03 | 13:31

Har nogle sjove plader

...
16.03 | 18:52

Ja værsågod.

...
Du kan lide denne side