Interessen for klassiske biler

Barndommens Ford B er genfundet

Familien på Fyn

Min familie på Midtfyn havde i 20'erne og 30'erne en Ford A, O4503, med udskifteligt karosseri. Min mors onkel var møbelhandler, de var en stor familie, og de kunne sætte dels personbilskarosseri på bilen, og dels førerhus og åbent varelad så de kunne køre med møbler. Det var vist ikke helt ualmindeligt med udskifteligt karosseri dengang. Det ville vel nærmest svare til at en erhvervsdrivende i det afgiftshærgede Danmark i 60'erne havde en bil på papegøjeplader med nedfældeligt bagsæde, så den kunne bruges både privat og erhvervsmæssigt.

Før han købte bil kørte han med hest og vogn rundt på Fyn for at opkøbe møbler fra dødsboer og andre steder. Det fortælles at han ofte faldt søvn på hjemvejen fra sine handelsture til Svendborg. Heldigvis kom han altid godt hjem, for hesten kendte selv vejen .

Senere havde familien en Taunus som havde O4295, og dette nummer blev i 1954 overført til en Standard 8. Og i 50'erne havde man desuden en Standard 9 pick-up på gule plader O 23·??? til at køre møbler på.

Se mere om møbelforretningen her: http://www.xn--lrup-gra.dk/side.asp?Id=29264

Barndommers Ford B genfundet

Min farfar købte sin første bil, en Ford T, i 1922. Familien boede da i Værslev, så den blev indregistreret i Kalundborg med nummeret C3775. I 1926 flyttede familien til Brande, så den blev omregistreret til Vejle med Y8052.

I 1933 flyttede familien til Kibæk mellem Herning og Skjern, og samme år købte de ny bil, en Ford B med 4-cylindret G28T Köln motor, som blev indregistreret i Herning med Ø6004. Ford B er en ret sjælden bilmodel, som kun var i produktion 1932-33, og mens der her i landet findes omkr. 2000 Ford A'er er der kun ca. 50 Ford B'er. Familien havde meget glæde af bilen, og kørte bl. a. ture til Vesterhavet og ned ad Holmslands Klit rundt om Ringkøbing Fjord.

Fem år senere, i 1938, flyttede familien til Holme Olstrup v. Næstved, så Forden blev omregistreret til Bregentved-Gisselfeld Birk (Haslev kreds) med H187. Som er kuriosum kan nævnes at i filmen »Flådens friske fyre« ejer Dirch Passer, Ove Sprogøe og Paul Hagen en fiskekutter som også har nummeret H187 - som fiskekutternummer.

Men under krigen, da den danske bilpark var sat i stå og opklodset, blev den afmeldt og stod hele krigen igennem i vognkassen til en gammel jernbanevogn, som familien anvendte som garage. Da krigen var forbi, og Forden skulle ud og køre igen, kørte min farfar til Haslev og fik den indregistreret, og familien var spændt på hvilket nummer den så ville få. Da han kom kørende hjem, og man så nummeret H1658, udbrød man i kor: Roskildefreden (det var som bekendt ved den lejlighed at Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge).

Engang mens familien boede i Holme Olstrup var man kørende en tur til Nykøbing Falster for at besøge et par bekendte, en meget gammel dame og hendes halvgamle ugifte datter - en slags virkelighedens fru og frøken Møhge. Man tog de to damer med ud på en køretur rundt på Falster. Min far kørte bilen, og datteren sad ved siden af foran. Undervejs berettede hun om sin ungdom, hvor hun havde været mejerske på et stort mejeri. Engang havde hun lavet en kæmpestor ost, og for at demonstrere ostens størrelse slog hun ud med armene på lystfiskermanér - og ramte min far i ansigtet mens han kørte .

Ved en anden lejlighed har Forden optrådt som "ligvogn". Min farmors bror døde i 1938, og hans urne blev opstillet i urnehallen på en af de store københavnske kirkegårde. Engang da familien var i København, og ville ind og se til hans urne, var den væk. Man henvendte sig til kirkegårdsmyndighederne og fik at vide at fredningstiden var udløbet, og urnen stillet i magasin indtil man havde haft kontakt til de pårørende og de havde taget stilling til hvad der skulle ske med den. Familien besluttede da at urnen skulle nedsættes i hans forældres gravsted på Mørkøv kirkegård mellem Holbæk og Kalundborg. Familien skulle selv sørge for transporten, og det skete i Forden. Min farfar kørte bilen, og min farbror sad ved siden af med urnen i en papkasse på skødet hele vejen. Ved ankomsten til Mørkøv gravede graveren et hul på gravstedet, og urnen blev sat ned uden yderligere ceremonier.

Da min farfar gik på pension i 1952 flyttede vi sammen med dem til et hus i St. Heddinge, og jeg har således haft min barndom med tre generationer i samme hus. I min tid havde Forden nummeret H7388. På billedet står en meget ung nummerpladenørd ved navn Carsten lige bag nummerpladen i pinsen 1958.


Min farfar kørte bil i 40 år uden nogen uheld, men han var også en meget ansvarsbevidst bilist. Den mest dramatiske oplevelse han havde som bilist var ikke i sin egen bil, men i min farmors ungdomsvenindes Opel Admiral. Hun boede i Jylland, og kom frem til sin død i 1960 som regel på besøg i St. Heddinge et par dage hver sommer. Og når hun kom til St. Heddinge kom hun altid kørende i sin Opel Admiral med et af sine børnebørn som privatchauffør (hun havde ikke selv kørekort).

Engang var der dog ingen af børnebørnene der kunne, og så forlangte hun at min farfar skulle rejse med toget til Jylland og køre hendes bil til St. Heddinge. Og det måtte han jo så gøre. Hun var en type man ikke sagde imod. Og ikke nok med det - undervejs sad hun og kommanderede med ham: Kør nu hurtigere, kør dog lidt hurtigere! Og farfar var helt rystet da han kom hjem. Han havde kørt 100 km/t tværs over Fyn i den store Admiral. Formentlig den eneste gang i sin lange karriere som bilist at han nogen sinde havde været oppe på denne svimlende hastighed .

Også jeg har mange personlige minder om Forden. Jævnligt var jeg sammen med min far og mor og søster på tur rundt i landet i den, på familiebesøg i Nykøbing Sj, på Fyn og Ærø, og en gang imellem også på ferietur rundt i Jylland.

Når vi kørte på ferietur i Jylland boede vi som regel på vandrehjem. Jeg husker således engang i 1959 da vi skulle bo på Vejen vandrehjem. Da vi kom havde værten glemt at vi havde reserveret plads, så han havde ikke umiddelbart nogen ledige værelser. Men da det var hans fejl måtte han jo arrangere noget, så der blev redt op til os på nogle madrasser på gulvet inde på et kontor. Så langt så godt. Men næste morgen fortsatte uheldet med at vi smækkede os ude af bilen. Da nu værten havde begået den fejl ville han gerne gøre det godt igen, og prøve at hjælpe os med at komme ind i bilen. Og han mente at man kunne komme ind i de gamle biler med chassisramme gennem bunden ved at skubbe nogle bundplader til side. Så han kravlede ind under bilen og gav sig til at rode med bundpladerne. Det lykkedes ham ikke at komme den vej ind, men til gengæld lykkedes det ham at vælte en flaske saft, vi havde stående på gulvet, så al saften løb ud. Til sidst kørte han selv i byen i sin egen bil efter hjælp, og hjælpen kom også til sidst, så vi kunne fortsætte rejsen. Om det var Falck eller den lokale Fordforhandler der kom kan jeg ikke huske, men så vidt jeg husker havde værten selv en Ford Taunus med globusen foran.

Det var ikke så forfærdelig mange km Forden nåede at køre, først i 1958 rundede den de 100.000 km, men i 1962 var tiden moden til at skifte den ud. Den blev så solgt til en ung mand i St. Heddinge og omregistreret til HH 21.942. Han havde den ikke så længe, og derefter tabtes sporet af den for mit vedkommende. Jeg forestillede mig nærmest at den var gået til i årenes løb.

Vores næste bil blev så en Volvo PV544 fra 1962, HH 21.871.

Men i foråret 2007 blev jeg ved en tilfældighed klar over at den gamle Ford eksisterer endnu - endda i bedste velgående. Den nuværende ejer bor i Frederikshavn, og har haft den siden 1970. På det tidspunkt havde den et Frederikssund-nummer, som den må have fået i 1967, BS 30.751. Han kørte i den som dagligt transportmiddel i 5 år, men i 1975 blev den stillet til side. Han ville egentlig deponere nummerpladerne, men fik fejlagtigt at vide at det ikke kunne lade sig gøre, så den blev afmeldt, hvorved Frederikssund-nummerpladerne faldt i de forkerte hænder og blev ødelagt af Niels Heidenreichs stolte arvtagere. Han har dels sejlet som maskinmester for ØK, dels været ansat ved fyrvæsenet på Hirsholmene. Og hver gang familien flyttede - København, Grenaa, Frederikshavn - var Forden med i bagagen, hvad enten den blev kørt på en ladvogn eller den selv kunne køre på prøveplader.
Efterhånden har han så restaureret den, haft den helt skilt ad, chassisramme, bremsetromler, fortøj og bagtøj, alt blev slebet fri for rust og malet. Da den var omtrent færdig ville familien bruge den som brudekaret da datteren skulle giftes, så der blev bestilt reservedele og indtræk hjem fra USA. Men desværre passede forruderammen ikke, da der viste sig at være forskel på en dansk og en amerikansk Ford B, så man måtte i stedet leje en anden veteran til formålet.

I 2007 var restaureringen så tilendebragt, og man skulle til at have den indregistreret. Så ville man jo gerne have oplysninger om de oprindelige nummerplader, så den kunne få det gamle nummer som historisk nummer. Det eneste spor man havde at gå efter var at den ifølge papirerne blev indregistreret til stationsforstander H. Jørgensen i Kibæk i 1933. Men i papirerne stod der ikke noget om registreringsnummeret, så man efterlyste nummeret gennem Herning Folkeblad i håb om at nogen på de kanter kunne huske bilen. Det blev så en ungdomsbekendt af min far der læste notitsen, lagde to og to sammen, og regnede ud at det måtte være vores gamle bil. Og derefter var det en smal sag for en gammel nummerpladenørd som mig at ringe til ejeren i Frederikshavn og oplyse det oprindelige nummer Ø6004.

Om sommeren var jeg så en tur i Frederikshavn og besøge familien og fik et spændende gensyn med Forden. Det var også interessant for mig at lære min fars ungdomsbekendt personligt at kende. Havde det ikke været for ham var jeg aldrig kommet på sporet af Forden - eller den nuværende ejer på sporet af nummerpladen - for jeg læser jo ikke Herning Folkeblad. Jeg havde hørt meget om ham, men aldrig før set ham, og da jeg altid er til stumpemarked i Herning kommer han som regel ind og er sammen med mig på stumpemarkedet.

Og ikke bare farfars bil er bevaret - også hans kørekort er bevaret. Hans sidste kørekort udløb i 1963, og han døde i 1979. Så har han først selv haft det liggende i så mange år, og senere har familien haft det liggende. Da boet efter mine forældre blev gennemgået, så dukkede det pludselig op.

Citroën DS, HH 25.505

Denne bil kender jeg fra min barndom i St. Heddinge. Den tilhørte politiassessor G. Becker Olsen. Han var født i Nykøbing Falster 1913, omtrent samtidig med min far, og begge fik de deres virke som voksne i St. Heddinge.
Becker Olsens far var også ved politiet, senere blev han politimester i Nakskov, og han var en af hovedpersonerne i den arbejderopstand i 1931, som er gået over i historien som »revolutionen i Nakskov«.

Nu viser det sig at Becker Olsens bil er operativ endnu, idet den er dukket op til træf i det østjyske under sit oprindelige nummer.

Fryken-lastbilen

Denne lastbil er en legende i svensk bilhistorie. Det er en Scania-Vabis fra 1928, kendt som Fryken-lastbilen. Den tilhørte Övre Frykdalens vejdistrikt i Värmland, og i isvinteren 1936 blev den brugt til at rydde en kørevej på Frykensøen. Pludselig gav isen efter, og bilen forsvandt i søen - chaufføren og hans medhjælpere nåede dog heldigvis at redde sig ud i tide. I over 50 år lå den på søens bund, men i 80'erne fik man lokaliseret hvor den lå, den blev bjærget og restaureret. Og den er nu udstillet på Torsby Fordonsmuseum i Värmland, både med sine originale Värmlandsnummerplader S5406 og et nyt nummer den nu er registreret under AEU 616. Den er svensk bilhistories pendant til krigsskibet Wasa i Stockholm.
http://www.varmland.nu/torsbyfordonsmuseum/

Gustav V's Cadillac

Denne Cadillac fra 1939 har jeg set på Skokloster Bilmuseum nord for Stockholm. Den har tilhørt den svenske konge Gustav V. Den har det lave Stockholmsnummer A4 (de 30 laveste numre i Stockholm var reserveret til det svenske kongehus). Bilen kørte i 1946 galt i et sving i Huddinge kommune i Stockholms omegn, og stedet fik derefter navnet »Kungens Kurva« (jfr. Cordozasvinget ved Solrød). Siden er der  vokset en bydel op på stedet som også hedder Kungens Kurva.

Dag Hammarskjölds Citroën

På Skokloster har jeg også set denne Citroën, som har tilhørt Dag Hammarskjöld. Den var indregistreret i Kristianstads län i Skåne L61277. Når den var indregistreret i Skåne må det skyldes at han havde et hus på Skånes sydkyst, hvortil han havde planlagt at trække sig tilbage, når han gik på pension som FN's generalsekretær. Men det nåede han som bekendt ikke, da han blev dræbt ved et tragisk flystyrt i Afrika.

Jeg har senere besøgt Dag Hammarskjölds hus Backåkra i Skåne. Hende, der viste rundt i huset, mente at hans bil burde stå i garagen til hans eget hus, og ikke på Skokloster. Hun var for øvrigt selv kørende i en klassisk Wolseley.

http://www.loderupturism.se/index.php?option=com_content&view=article&id=112&Itemid=118

»Svarta Malin« i Falsterbo

I 1972 - kort før ophøret af det lokale svenske registreringssystem -  så jeg i Falsterbo denne Ford B »Svarta Malin« med hvad der dengang var ganske almindelige skånske hverdagsnummerplader M8494, men i dag er historisk værdifulde nummerplader, omend de ikke er specielt vanskelige at få fat i. 

Europæisk Automobilmuseum i Fraugde

Når jeg er på Fyn besøger jeg ofte Europæisk Automobilmuseum i Fraugde v. Odense. Her er der hovedsagelig hverdagsbiler fra 50'erne og 60'erne - biler som danskere af min generation tydeligt kan huske fra datidens trafik.
http://www.automuseum.dk/
Museets ejer Steen Liebroth Danielsen har været en af ildsjælene omkring udvidelse af ordningen med historiske nummerplader. I mange år har han hver sommer afholdt sort-plade-træf, dvs. et træf for køretøjer på sorte plader eller andre emaljeplader (gule, papegøje ell. grønne) for at udbrede forståelsen for den kulturværdi der er i gamle nummerplader, og for at dementere Jakob Buksti og andre kulturelt ensrettede tossers fordom at "der kun var begrænset interesse for at kunne få historiske 2-bogstav nummerplader".
Han har i sin samling også dronning Margrethes første bil, en Volvo Amazon, som hun fik til sin 18 års-fødselsdag 16.4.1958. Den blev indregistreret med et af de laveste Københavnernumre i det nye 2-bogstav system som var indført ca. 14 dage tidligere, KA 20.121, men slutcifrene 121 er givetvis valgt fordi det er bilens modelbetegnelse. Steen fandt bilen på en huggerplads, købte og restaurerede den. Margrethe har stadig 121 som kronenummer på sin personlige bil.


Af særlig interesse for mig på Europæisk Automobilmuseum er denne Vauxhall Velox,

...i 1975 så jeg på færgen Fynshav-Bøjden en gul Vauxhall Velox på Svendborg-registrering, OH 26.789, med en campingvogn. Mange år senere kom jeg til at tænke på om det skulle være den samme bil der nu står på museet i Fraugde. Allerede i 1975 var Vauxhall Velox meget sjælden i trafikken, og i de farver og med anhængertræk var forvekslingsmulighederne begrænset. Steen har bekræftet overfor mig at det er den samme bil, at den har haft det nummer, og at han hentede den i Svendborg til sit museum.

Skoda

For få årtier siden var dette et almindeligt syn i Danmark - en Skoda 105 med hækmotor og originale nummerplader, men i dag et meget sjældent syn.
I 80'erne måtte mange danskere forsøge at beskytte sig mod statens afgiftsterror ved at købe billige østeuropæiske biler. Men holdbarheden var ikke den bedste, og langt de fleste er gået til i årenes løb. Og af dem der endnu eksisterer har uvedkommende kæmpefjolser raget langt de flestes nummerplader til sig og ødelagt dem.
Men denne Skoda fra 1980 på original registrering deltog i træf i Jelling 2013 og tiltrak sig fortjent opmærksomhed.

Unna's motorcykel

I 1949 gik en 18-årig pige Unna Frederiksen ind i en forretning i Svendborg og købte sig en James motorcykel. Det var ret usædvanligt dengang at en ung pige kørte motorcykel - kun meget få kvinder i Svendborg havde kørekort til motorcykel på den tid.

Unna kørte på motorcyklen i samfulde 50 år, men i 1999 syntes hun at hun var blevet for gammel til at køre på motorcykel. Men en velholdt 50 år gammel motorcykel, som oven i købet har de originale vanteplader O8648 i behold, den skrotter man ikke. Den fortjener at komme på museum, og hun tilbød den til Egeskov på betingelse af at de originale nummerplader kunne blive siddende på cyklen. Men det ville det kulturfjendske og historieløse danske politi ikke tillade hende. Men Unna er en kvinde der ikke er indstillet på uden videre at lade sig kue. Så hun ville kæmpe videre. Og da jeg første gang så den på museet i 2002 stod den der med begge de originale nummerplader, både den kvadratiske på bagskærmen og den buede på forskærmen. Og Unnas søn har overfor mig bekræftet at den endnu står der i 2012, og jeg har netop besøgt museet igen i 2013, og den står der endnu. Bravo, godt gået Unna!!!

Forpladen til motorcykler blev jo ellers forbudt i 1955 for at tilfredsstille justitsminister Hans Hækkerups forestillingsverden. Det er den minister som først og fremmest er gået over i historien som mester for stænklapfadæsen i 60'erne.

Det danske stereotype bybillede må endelig ikke "forstyrres" af kulturværdier

I 1965 beordrede Odense kulturfjendske og snævertsynede kommune alle disse klassiske biler fjernet, fordi de "skæmmede" det politisk korrekt stereotype bybillede.
Mange år senere klaskede samme kommune som en hån mod H. C. Andersen et stort overdimensioneret stykke politisk korrekt kitsch med racistiske overtoner op foran banegården. Det siger alt om hvad det er for noget stereotypt kvæg der tegner billedet af danske myndigheder.

Grisebilen

Denne Ford A tilhører indehaveren af en "Korsbæk-forretning" i Roskilde som sælger "Korsbæk-produkter" (Korsbæk-kaffe, Korsbæk-te, Korsbæk-chokolade, Korsbæk-øl, Korsbæk-vin osv). Ved juletid holder bilen på gågaden i Roskilde og reklamerer for forretningen, og da hun købte bilen markedsførte hun den som Grisehandlerbilen fra Matador.
Men eksperter har påvist at det ikke kan være den originale grisebil som Buster Larsen kørte i, da det var en Chrysler (den havde i serien E3510). Grisehandleren var ret velhavende, da han havde tjene sorte penge, så han kunne ikke nøjes med en almindelig husholdningsbil som en Ford A, men skulle have en lidt "finere" bil. Den tilhørte mens serien blev optaget Børge Kaa, og han har senere solgt den - men ikke til "Korsbæk-forretningen" i Roskilde. 

Mads Skjerns bil

Derimod er dette Mads Skjerns originale bil fra tv-serien, en Morris Six fra 1934. I serien havde den E4968, som må skulle forestille at have været et "Korsbæk-nummer" (i virkeligheden var det et Skælskør-nummer). Bilen tilhører en Morris-entusiast i Nordsjælland, og han har fået det originale nummer fra tv-serien som historisk nummer.

Bankdirektør Varnæs' bil i serien var en Pontiac. Den havde i serien E4980, den tilhørte også Børge Kaa, og han fik den senere indregistreret med K28, da 1928 er hans fødselsår.

Udover det berømte eksempel med salmenumrene er der i øvrigt den historiske unøjagtighed ved Matador, at alle de biler der var med fra handlingens start i 1929 havde vanteplader med handsken under bogstavet, skønt den type nummerplader først blev taget i brug i 1930. Bilerne skulle derfor - ihvertfald i første afsnit - have haft håndmalede nummerplader design 1921 med tallene gentaget med små typer under bogstavet.

Case V4308 genopstået fra de døde

I Stilling ved Skanderborg er der en bil af det lidet kendte amerikanske mærke Case, som dels aldrig burde være kommet til Danmark, dels ikke burde eksistere endnu. Med trods alle odds kører den lyslevende rundt i det østjyske.

Bilen var i 1919 på vej med skib fra USA til en køber i Rusland. Men pga. forholdene omkring revolutionen og borgerkrigen måtte skibet opgive at komme til Rusland, og søgte i stedet havn i Århus. Her fik kaptajnen afhændet bilen gennem en lokal forhandler. I 1920 blev den solgt og indregistreret X2893, og efter endnu en ejer blev den i 1925 købt af en fisker på Djursland, Sigvert Møller. Han byggede den om med et lille lad til fiskekasser og fik den indregistreret V4308. På det eneste kendte billede fra den tid har den vanteplader med vulst V4308, så den må have fået erstatningsplader i 30'erne.
I 1936 ville han hugge bilen op, men det klarede han selv ved at skille den ad og opbevare stumperne i sit skur på stranden med henblik på evt. senere genbrug af dem. Efterhånden var der ikke meget andet tilbage end motor, gearkasse, foraksel og lidt småting. Men på den måde gik bilen ikke uigenkaldelig tabt.

Mange år senere blev de tilbageværende stumper købt af den nuværende ejer, som fra sin barndom på egnen havde kendskab til fiskeren og hans skur på stranden. Et håbløst projekt med genopbygning blev omsider løst, dels med import af en anden Case reservedelsbil fra Nebraska, dels ved at studere den eneste anden kendte Case udenfor USA, som er hjemmehørende i Norge. Det færdigrestaurerede resultat har nu fået historiske nummerplader med samme nummer som bilen kørte med på ejerens barndomsegn V4308 (design 1930).

Cuba

Hvis man interesserer sig for amerikanske dollargrin fra 50'erne er Cuba er godt sted at besøge. Her er masser af dem endnu i daglig drift. De er allesammen importeret fra USA før Fidel Castro kom til magten i 1959.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Niels Frederiksen | Svar 01.09.2018 13.43

Hej Carsten. Unnas motorcykel
Den gamle James motorcykel er nu det første der ses på hjemmesiden fra Egeskov. den er stadig med nummerplader.
Hilsen Niels (søn)

Niels Frederiksen | Svar 29.11.2017 14.16

Hej Carsten. Vedr. Unna´s motorcykel O8648.
Den er stadig på Egeskov, og den nye hjemmeside med "flyvende" motorcykler
starter med netop den. Hilsen Niels.

mikael Carlsén | Svar 18.10.2016 09.18

Hej,
Jag renoverar en G28T Four banger. Vet du var man kan hitta nya main insert bearings? Har du något tips om vilka lager man kan använda? mikael@monitec.se

Carsten Schou Jørgensen 20.10.2016 10.25

Nej, tyvär.

Jens Hemdrup | Svar 13.09.2014 17.50

Kommentar: Mads' Morris blev venligst udlånt fra BMC-Forhandleren i Helsinge, ejeren var August Bendtz eller noget i den retning.

Michael | Svar 22.08.2014 22.44

Grisebilen er en 4-dørs Ford A som er lavet om til pick-up, i midten af ladet er der en klap som kan åbnes. Bilen er nu solgt til formanden for Dansk Ford A klu

Jens Hemdrup 13.09.2014 18.07

Ikke rigtigt, Erik Balling forlangte at grisehandlerbilen skulle være lidt "finere" fordi Oluf Larsen var qua sorte penge lidt rigere end de fleste. Chrysler!

Helle Frederiksen | Svar 21.02.2013 12.12

Hej Carsten
Hvor har du den historie fra med min mor (Unnas motorcykel)?
Mange hilsener Helle

Carsten 21.02.2013 12.39

Jeg læste den i en lokalavis engang jeg var på Fyn. Mange hilsner Carsten.

Niels Frederiksen | Svar 07.12.2012 07.27

God morgen Carsten.
Flot hjemmeside.
Vedr. James motorcykel fra Egeskov Slot.
Den står der stadig, har de originale papirer fra forhandler.
P.s. det er min mors

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.09 | 13:43

Hej Carsten. Unnas motorcykel
Den gamle James motorcykel er nu det første der ses på hjemmesiden fra Egeskov. den er stadig med nummerplader.
Hilsen Niels (søn)

...
27.08 | 07:48

Enig i at Asmundtorp kyrka er en Tivoli-katedral. Er selv en stor hader af Helgo Zettervall. Denne kirke er dog ikke tegnet af H.Z., men af Gustaf Hermansson.

...
24.03 | 13:31

Har nogle sjove plader

...
16.03 | 18:52

Ja værsågod.

...
Du kan lide denne side