Øer og grænser

Grænser

Jeg har også beskæftiget mig med grænser, det være sig grænser mellem lande eller grænser mellem administrative enheder inden for landene.
Her er jeg på grænseekspedition på grænsen mellem Italien og Slovenien med et ben i hvert land.

Trepunktet mellem Czekiet-Sachsen-Bayern (tdl. Czekoslovakiet-DDR-Tyske Forbundsrepublik).

Med på ekspeditionen var en amerikaner. Vi kom igennem en af Tysklands utallige kurbyer, Bad Elster, og så mente amerikaneren, at når der var et Bad Elster, så måtte der også tilsvarende være et Good Elster 😀.
Herude i Czekiets vestligste spids ligger kurbyerne Marienbad og Franzenbad, og egnen har inspireret Richard Wagner til scener i Lohengrin.

På bjergbestigning i Alperne.
Den østrigske enklave Jungholz på grænsen til Tyskland hænger kun sammen med det øvrige Østrig i eet enkelt punkt, som markeres af dette kryds på bjergtoppen Sorgschrofen.

Dette gamle vagttårn står hvor en jernbanelinie krydser grænsen mellem Tyskland og Polen nær Østersøen.

Dette skilt må passe i enhver grænsenørds samling. Det har stået ved den dansk-tyske grænse, men blev pillet ned dengang Danmark kom med i Schengen samarbejdet, og grænsekontrollen blev afskaffet. Men hvis grænsekontrollen skal genindføres skal disse skilte måske op igen, og så vil Pia Kærsgaard måske være interesseret i at købe skiltet af mig 😉.

Øer

Jeg samler på øer, og jeg har været på mere end 150 danske øer,
...bl. a. Danmarks mest isolerede ø Anholt ude i Kattegat

...på Læsø

...og på Danmarks yderste forpost mod øst, Christiansø.

Jeg var på Nekselø i 1967,
...dengang fungerede denne gamle Bedford CA som øens officielle transportmiddel. Den hentede bl. a. post og varer ved færgen.

Jeg har været på Færøerne
på 12 af de i alt 18 øer. Her på vej fra Koltur til Tórshavn.

Og af tyske øer bl. a. Helgoland,
...en spændende ø, fire timers sejlads ude i Nordsøen - i ret kraftig søgang.

Som ung var jeg også på en del øekspeditioner i egen båd...
...her sejler jeg gennem Svendborgsund i 1977.

Øekspeditioner kan også foregå med dette køretøj.
Mandøbussen holder foran Mandø Brugs. Tilbage i 60'erne var Mandøbussen indregistreret efter anvendelse, dvs. som rutebil i serien ZN 77.5xx. I dag en den indregistreret efter konstruktion, dvs. som traktor.

...og yderpunkter

Jeg har været på Skagens gren, hvor Kattegat og Skagerak mødes

...på Sjællands vestligste punkt, spidsen af Røsnæs ved Kalundborg Fjord

...ude på spidsen af Knudshoved Odde, den lange smalle odde som strækker sig ud i Smålandsfarvandet vest for Vordingborg.

...og jeg har været ude på Hyllekrog, den lange smalle tange på Lollands sydkyst.

Jeg har passeret Polarcirklen

...og været på Nordkap i diset vejr. Jeg har dog set midnatssolen andre steder i Lapland.

...også midtpunkter

Jeg har også været på Danmarks midtpunkt, som ligger ved Rørvig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.01 | 10:15

Hej Carsten. Kan du fortælle mig hvornår man ophørte med at bruge cifrene "46" som startcifre på udlejningsbilers nummerplader? På forhånd tak. Ivan Hansen.

...
13.12 | 14:10

jeg er fra Aalborg (U).
Jeg mener at huske, at min Farfars bil fra '3oerne - en rød Opel Six havde nummeret U 10.
Min bror huskede noget andet: Et af de senere

...
17.11 | 10:01

Hej Carsten. Jeg har et sætafmeldte plader fra 1956 kaldet "B121" liggende. Ved du om disse har nogen værdi? Du må meget gerne skrive til mig på 26747129 :)

...
18.05 | 10:34

Hej Carsten

Jeg har et nummerplade spørgsmål til en ekspert. Kan du kontakte mig på 87553743. På forhånd tak. Med venlig hilsen Mette

...
Du kan lide denne side