Fyrtårne

Jeg har også altid været fascineret af fyrtårne. Mange af dem ligger på spændende steder, ude på ganske små fjerne øer, som jeg for manges vedkommende har besøgt, eller andre afsides svært tilgængelige steder.

Se oversigt over danske fyrtårne her: http://fyrtaarne.dk/
Her Hesselø fyr.

Stevns fyr

I min barndom boede jeg ganske tæt ved Stevns fyr. Man kunne fra mit barndomshjem se lyskeglen dreje rundt, og i tåget vejr kunne man høre sirenen tude.

Da fyret skulle bygges i 1870'erne havde man planlagt at udforme selve tårnet som et monument over søhelten Ivar Huitfeldt. Men det blev ikke til noget, måske pga. af fyrets ret afsides beliggenhed. I stedet blev der rejst et monument for Ivar Huitfeldt på Køge havn.
Desværre har jeg kun været oppe i Stevns fyr ganske få gange, da det i mange år har været spærret af pga. det lå på militært område. Det år, som de klamme, liderlige og romantiserede værnepligtofile statsbukke stjal fra mig, kom jeg netop til at tilbringe på Eskadrille 543, som holdt til omkring fyret.

Først 40 år senere, i 2012 var jeg igen oppe i Stevns fyr, nu hvor alt militær på Stevns er nedlagt.
Her ser man ved siden af tårnet det oprindelige fyr fra 1818, som er indbygget i en karnap i et hus.

Skjoldnæs fyr på Ærø

Også hos min familie i Søby på Ærø var man tæt på et fyr, Skjoldnæs fyr på Ærøs nordspids.
Skjoldnæs fyr er bygget af bornholmsk granit. Og apropos forbindelsen mellem Bornholm og Ærø, så var min morfar bornholmer, men boede næsten hele sit voksne liv på Ærø.

Omø fyr

Der kan ligefrem tegne sig spændende møstre i et fyrtårn,
...som vindeltrappen her i Omø fyr.

Bornholmske fyr

På sejltur rundt om Hammeren med det gamle Hammerfyr af granit i baggrunden højt til tops på Hammerknuden og det nyere hvidkalkede firkantede Hammer Odde fyr i forgrunden nær ved havet.
Det nye fyr blev bygget nærmere vandet, fordi det gamle fyr oppe på toppen af Hammerknuden ofte var skjult af tåge og lavthængende skyer. Hammerfyret var med en flammehøjde på 91 m Nordens højest beliggende fyr.

På Christiansø er fyrtårnet indbygget i fæstningstårnet Store Tårn.

Tunø

På Tunø findes Danmarks eneste kombinerede fyr- og kirketårn.

Fyrskibe

Danmark har haft 25 fyrskibe placeret rundt omkring i de danske farvande. Det sidste blev taget ud af drift i 1988, og en halv snes stykker af dem er bevaret som museumsskibe eller husbåde.

Her skal fortællers historien om hvordan det gik fyrskib nr. XII. Det havde i mange år ligget som et vartegn på Christianshavns Kanal, og været et yndet motiv for kendte kunstnere som Mads Stage og Des Asmussen. Men en nat i 1998 fik det en brat ende. Ejerens søn holdt sammen med en gruppe unge mennesker en fest på dækket og spillede ret høj musik. En af de mere primitive beboere i nabolaget luskede hen og afbrød skibets strømforsyning med en boltsaks. Han har antagelig ikke været klar over at han samtidig afbrød skibets elektriske pumper, så skibet begyndte at synke. Falck og Københavns Brandvæsen kæmpede en fortvivlet kamp med deres egne pumper for at holde skibet flydende. Men det mislykkedes, skønt der var dykkere nede og tætne huller i skibets bund, og Belysningsvæsnet havde genetableret strømforsyningen. Skibet gik til bunds i kanalen, og alt inventar blev ødelagt .

Moralen af denne historie må være at det er uforsvarligt at lade primitive vanvidstosser være i besiddelse af boltsakse. De kan forårsage de frygteligste ulykker. Tænk også på hvor mange gode nummerplader politidrengerøvene har ødelagt, fordi de ikke kan holde nallerne i ro med deres boltsakse.
Her er fyrskib nr. XVII lagt op i Nyhavn.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Carsten Schou Jørgensen | Svar 20.09.2017 17.20

Vraget af fyrskibet blev slæbt til en kaj på det gamle B&W værft, men dets nye ejer og videre skæbne kendes ikke.

Nicolaj Sejer | Svar 20.09.2017 11.26

hvad skete der med fyrskibet efterfølgende ved du det ?

min bror boede på skibet før den nævnte ejer

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.09 | 13:43

Hej Carsten. Unnas motorcykel
Den gamle James motorcykel er nu det første der ses på hjemmesiden fra Egeskov. den er stadig med nummerplader.
Hilsen Niels (søn)

...
27.08 | 07:48

Enig i at Asmundtorp kyrka er en Tivoli-katedral. Er selv en stor hader af Helgo Zettervall. Denne kirke er dog ikke tegnet af H.Z., men af Gustaf Hermansson.

...
24.03 | 13:31

Har nogle sjove plader

...
16.03 | 18:52

Ja værsågod.

...
Du kan lide denne side